Tapas med bagt torsk, skinkefarserede figner og krabbesalat

Tapas med bagt torsk, skinkefarserede figner og krabbesalat

Tapas med bagt torsk, skinkefarserede figner og krabbesalat en den perfekte start på et måltid. Her er masser af smag.

Tapas med bagt torsk, skinkefarserede figner og krabbesalat

Ret: Forret
Køkken: Dansk
Antal: 6
Forfatter: Peter Marker – www.madforsjov.dk

Ingredienser

Bagt torsk med urter og aioli

  • 400 g torskefilet
  • 1 stk skalotteløg
  • 1 stilk timian
  • 1 stk laurbærblad
  • 300 g kartofler
  • 3 fed hvidløg
  • 1/2 dl Olivenolie
  • Salt — peber
  • 2 stk forårsløg
  • 1 spsk dijonsennep
  • Hakket purløg
  • Estragon
  • Skiver af ristet flutes

Aioli

  • 3 stk æggeblommer
  • 1 spsk hvidvinseddike
  • 1 -1 1/2 dl Majsolie
  • 2-3 fed hvidløg
  • salt — peber

Skinkefarseret figner med salat

  • 1 stk figen pr person

Fyld

  • 1 skive Parmaskinke pr person hakket
  • 1 skive hvidt brød uden skorpe
  • 1 stk citron – skallen
  • 1 dl bredbladet persille hakket
  • 1 dl kørvel / timian hakket
  • salt og peber

Salat

  • 1 stk rød peberfrugt
  • 1 stk gul peberfrugt
  • 2 stk tomater
  • 2-3 fed hvidløg
  • 2 spsk Balsamico
  • 1/2 dl olivenolie
  • 6 stk ansjosfilet
  • 6 stk kapersblomst
  • 1/4 bdt basilikum

Krabbetærte med passionsfrugtcreme

  • 1 stk skalotteløg
  • 2 fed hvidløg
  • 1/2 dl hvidvin
  • olie
  • 200 g krabbekød
  • 2 stk æg
  • 1 dl piskefløde
  • 50 g parmesan
  • salt, peber og muskatnød
  • persille
  • usødet mørdej

Creme

  • 1 1/2 dl Creme fraiche
  • 3 stk passionsfrugter.
  • salt og peber
  • revet peberrod
  • 1/2 stk lime – saften

Sådan gør du

Bagt torsk med urter og aioli

  • Kom vand, timian, hakket løg, laurbærblad og salt i en gryde — lad det koge op.
  • Tag det af varmen — kom torskefilet i.
  • Lad fisken trække indtil kødet er hvidt.
  • Tag fisken op og pluk den i stykker.
  • Skræl kartoflerne — koges.
  • Hæld vandet fra — moses.
  • Pisk hvidløg og olie i.
  • Rens og snit forårsløg fint — vendes i kartoflerne.
  • Smages til med sennep, salt og peber.
  • Vend torsk og hakket krydderurter i.
  • Fordel torskemassen på ristet flutes.
  • Sættes i ovnen ved 200 grader i ca. 5 min. inden serveringen.

Aioli

  • Pisk æggeblommer, vineddike og salt til det er tyk.
  • Pisk olien i lidt ad gangen til det bliver en tyk masse.
  • Smages til med hvidløg, salt og peber.

Skinkefarseret figner med salat

  • Blend ingredienserne til fyldet.
  • Fyldet skal være grovhakket.
  • Snit fignerne så det bliver en blomst.
  • Kom fyldet i fignerne.
  • Sættes i ovnen ved 180 grader i ca. 6-8 min.

Salat

  • Skær peberfrugterne i kvarte — sættes i ovnen ved 200 grader til skindet bobler.
  • Fjern skindet.
  • Blancher tomaterne.
  • Fjern skindet og kernerne.
  • Skær tomaterne i mindre stykker.
  • Pisk olivenolie, balsamico og hvidløg sammen.
  • Skær kapersblomsterne igennem — gemmes.
  • Vend ingredienserne sammen til salaten.
  • Kom dressing over.
  • Salaten pyntes med kapersblomst, ansjosfilet og basilikumblade.

Krabbetærte med passionsfrugtcreme

  • Hak løg og hvidløg meget fint.
  • Sauteres af i olie uden at brune.
  • Tilsæt hvidvin — lad det simre til vinen er fordampet — sættes til afkøling.
  • Pisk æg og fløde sammen.
  • Pres væden fra krabbekødet — blandes i æggemassen.
  • Kom løg, hakket persille og ost i.
  • Smag til med salt, peber og revet muskatnød.
  • Rul dejen ud.
  • Beklæd smurte portionsforme med dejen.
  • Fordel massen i formene.
  • Sættes i en forvarmet ovn ved 200 0 i ca. 20-25 min.

Dressing

  • Skær passionsfrugterne igennem.
  • Tag kødet ud.
  • Røres med creme fraiche.
  • Smages til med salt, peber, peberrod og lime.

Noter

Februar 2008

Forslag til menu:

Stegt sandart med kål og mangosauce

Chokoladekage med marinerede bær

You Might Also Like

1 Comment

  • Reply
    Stegt sandart med kål og mangosauce - madforsjov
    december 29, 2020 at 9:48 pm

    […] Tapas med bagt torsk, skinkefarserede figner og krabbesalat […]

  • Leave a Reply

    Opskrift Vurdering