
Stegt lammekølle med blommekompot, portvin-druesauce oq spidskåltimbale
Antal: 6
Ingredienser
- 1 stk lammekølle
- olie – salt – peber
- timian
Blommekompot
- 6 stk blommer
- 2 stk kanelstænger
- 1 stk appelsin saft og skal
- 1 stk citron – saft + skal
- 1 spsk hvid balsamico
Sauce
- 200 g vindruer
- 2 stk skalotteløg
- 1/2 dl mørk balsamico
- 1 dl portvin
- 3 dl mørk fond
- 50 g smør
Spidskåltimbale
- 1 stk spidskål
- 1 stk gul peber
- 1 stk rød peber
- 2 stk rødløg
- olie, salt og peber
Sådan gør du
- Rens lammekøllen, skær benet ud og rids den, brunes af i olie, kom salt, peber og timian på. Sættes i en forvarmet ovn ved 200 gr. i ca. 1/2 time. Tages ud, inden servering sættes køllen ind igen i 20 – 25 min., hviler 15 min. inden den skæres ud.
Blommekompot
- Skær blommerne igennem, tag sten ud. Lægges i et ildfast fad, kom saft og skal på samt knust kanel og balsamico. Sættes i en forvarmet ovn ved 200 gr. i ca. 1/2t., lunes inden servering.
Sauce
- Pluk druerne, pil og hak løg, sauteres af i olie, tilsæt balsamico, simre i 10 min., kom portvin og fond på, lad det simre i 20 min. passere saucen igennem en sigte, koges ned, piskes med smør, smages til med salt og peber.
Timbale
- Snit kålen fint, blancheres i vand og salt. Rens og skær løg og peberfrugt i fine strimler ristet af i olie, smages til med salt og peber, vendes i kålen med hakket persille, lunes inden servering.
No Comments