Hvid chokolademousse med mangopuré og sprød karamel

SONY DSC

Hvid chokolademousse med mangopuré og sprød karamel

Ret: Dessert
Køkken: Dansk
Antal: 6
Forfatter: Peter Marker – www.madforsjov.dk

Ingredienser

Chokolademousse

  • 300 g hvid chokolade
  • 1 1/2 dl piskefløde
  • 3 stk æggeblommer
  • 75 g sukker
  • 1 stk vaniliestang
  • 2 stk stjerneanis
  • 2 stk husblas
  • 2,5 dl piskefløde

Karamel

  • 75 g blødt smør
  • 75 g sukker
  • 4 spsk mel
  • 1 spsk glukose

Mangopuré

  • 1 stk mango
  • 100 g flormelis
  • 2 stk citroner – skal og saft
  • 1/2 dl vand

Sådan gør du

Chokolademousse

  • Hak chokoladen fint og kommes i en skål. Flæk vaniliestangen og tag kernerne ud. Kog fløde op med vanilie og stjerneanis. Tages af varmen. Pisk æggeblomme og sukker sammen. Den varme fløde røres i lidt af gangen. Cremen lunes i under konstant omrøring. Den må ikke koge. Cremen sigtes og røres i den hakkede chokolade. Husblasen udblødes i vand, presses fri for vand og røres i cremen. Fløden piskes let og vendes i massen. Kommes i portionsforme og stilles på køl i mindst 3-4 timer. Helst dagen før.

Karamel

  • Alle ingredienser blandes i en skål, smøres ud på bagepapir i firkanter. Bages i ovnen ved 180 grader til de er gyldne – tages ud. Kan efter 10-15 sekunder formes som en kurv over et vandglas.

Mangopuré

  • Kog vand, flormelis og citronsaft sammen. Gem skallen til pynt. Skræl mangoen og skær kødet fra stenen. Blend kødet med væden.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

Opskrift Vurdering