Jomfruhummerhaler med jordskokkecreme, brunet smør og rugbrødscrumble
Ret: Forret
Køkken: Dansk
Servings: 6
Author: Peter Marker - www.madforsjov.dk
Ingredienser
3stkjomfruhummerhaler per person
salt — peber — sukker — olie
Brunet smør
150gsmør
1stkcitronsaft
50gmandler
salt — peber
Jordskokkecreme
500gjordskokker
2stkskalotteløg
2fedhvidløg
1 1/2dlpiskefløde
salt — peber olie
Crumble
4stktykke skiver rugbrød uden kerner
olivenolie
salt — peber — sukker
1/2bdtkørvel
Sådan gør du
Pil halerne og fjern tarmen, lægges pænt op i et fad, kryders med salt peber og sukker, pensel med olie og sættes på køl. Ved servering sættes i en forvarmet ovn ved 180 grader i 5-6 min.
Jordskokker
Skræl jordskokkerne og skær dem i tern, pil løgene og hak dem fint, sauter løg og jordskokker af i olie i en gryde, kom piskefløde på og kog jordskokkerne møre. Hæld væden fra i en skål og blend jordskokkerne med lidt af væden til en tyk mos, smages til med salt og peber og lunes ved servering.
Rugbrøds crumble
Skær skorpen af rugbrød og skær brødet i grove stykker og blendes. Giv det en tur i ovnen til det er sprødt, vendes med lidt olie og smages til med salt, peber og sukker, hak halvdelen af kørvel og vend i crumblen, resten af kørvel plukkes og lægges i kold vand til pynt.
Brunet smør
Blancher mandlerne og smut dem, hakkes groft og ristes af på en tør pande og sæt til side indtil brug.
Kom smøret i en gryde og lad det brune under svag varme, når det er brunt sigtes det over i en anden gryde og vallen må ikke komme med, ved servering lunes smøret op og mandlerne kommes i, smages til med citron, salt og peber.