Jordbærsuppe med jordbær-basilikum is og sprød kiks

Jordbærsuppe med jordbær-basilikum is og sprød kiks

Ret: Dessert
Køkken: Dansk
Antal: 6
Forfatter: Peter Marker – www.madforsjov.dk

Ingredienser

  • 200 g jordbær
  • 8 blade basilikum
  • 1 dl æggeblomme
  • 1/2 dl flormelis
  • 2 dl piskefløde

Sprød kiks

  • 50 g corn flakes
  • 50 g hasselnødder
  • 100 g hvid chokolade
  • 30 g smeltet smør

Suppe

  • 400 g jordbær
  • 100 g sukker
  • 2 dl vand
  • 2 dl sød vin
  • 1 tsk vaniljepulver
  • 1 stk lime saften

Sådan gør du

  • Skyl jordbærene skær det grønne af og del dem, pluk basilikum bladene og blend dem sammen med jordbærene.
  • Pisk æggeblommer og flormelis sammen til det bliver en æggesnaps, pisk fløden stiv.
  • Vend jordbær massen sammen med æggesnapsen og vendes i fløden, fordel massen i portionsforme og sættes på frost.

Kiks

  • Smelt chokoladen over vandbad, hak hasselnødder fint, knus corn flakes vendes sammen med nødderne, vend den smeltet smør i og til sidst det smeltet chokolade.
  • Kom det i olie smurte flade forme så det bliver en tynd kiks, sættes på køl.

Suppe

  • Skyl jordbærene fjern det grønne og skær dem i kvarte. Kog vand sukker og vaniljepulver op kom jordbærene i lad det simre i 10 min, tilsæt den søde vin lad det simre yderlige 5 min, smages til med lime saft.
  • Sigt suppen og kog den op, jævnes evt med lidt maizena rørt ud i koldt vand.
  • Sæt suppen på køl indtil brug.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply